Isaberg er kendt af mange danskere som stedet, hvor skiløb blev prøvet for første gang, eller hvor formen pudses af før den store skiferie. Isaberg tilbyder et let og overkommeligt skiområde for førstegangsløberen eller for dem, som har været væk fra skiløbet i nogle år. Det lille skicenter tilbyder alt, hvad et moderne skicenter skal med skiudlejning, varmestue, restaurant og hyggelige hytter og let varierede pister, så der er mulighed for at udvikle skiløbet og modet.