Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Book online eller ring til os!
7015 3939

Aconit lejligheder i Frankrig

Skiferie i Les Menuires

Drømmer I om en rolig skiferie for familien med fantastisk skiløb, så er franske Les Menuires og i særdeleshed en lejlighed på feriestedet Aconit oplagt til jer. I får masser af skiløb i hjertet af Trois Vallées, De Tre Dale, mens I bor i fredelige omgivelser ved Bruyères, der passer rigtig godt til familier med mindre børn. 

Lejligheder lige ved pisten

I skal ikke slæbe på skiene for at komme til pisten, da I får ski-in/ski-out direkte uden for jeres lejlighed på Aconit. Faktisk ligger lejlighedskomplekset bogstaveligt talt på pisten, så det bliver super nemt at komme frem og tilbage efter en dag med skiløb eller tage en pause i jeres egen lejlighed i løbet af dagen. 

Flotte faciliteter i fransk stil

Aconit er et 5-etagers kompleks i ægte fransk stil med moderne indretning, der varmer og giver en hyggelig stemning på ferien. Beliggenheden er central og foruden pisten lige uden for døren, så får I også butikker, restauranter og den fredelige gågade i nærheden. I har mulighed for at parkere bilen i kælderen mod betaling, og så skal I være opmærksomme på, at der er elevator til og med fjerde sal. 

Oplevelser i Les Menuires

Når I ikke står på ski eller hygger i jeres lejlighed, så har I rig mulighed for at beskæftige jer med mange andre aktiviteter. Blot 500 meter fra Aconit ligger vandlandet Aqualudique, hvor børnene kan få vandsjov og forældrene afslapning med spa og sauna. Skal I have en børnefri dag på ski, finder I pasningsordning i børneklubben med leg i sneen og kælkning på bakkerne. 

Bestil morgenmad og indkøb

I skal selvfølgelig bruge en masse timer på ski, og derfor tilbyder feriestedet både morgenmad på bestilling og mulighed for at få leveret indkøbsvarer. I skal bare være ude i god tid og meddele jeres ønsker i receptionen dagen inden. Så kan I stå op til nybagt brød og og vende hjem til køleskabet fyldt. Vil I selv stå for indkøb, finder I indkøb lige i nærheden.