Mange pister og godt liftsystem
Hafjell i Norge er et fantastisk skiområde til dig, som elsker lange løjper, et stort udvalg af pister og et gennemtænkt liftsystem. Hafjell har det hele og mere til, her kan du nemlig vove dig ud på slalombakker, som blev bygget til Vinter-OL i 1994 eller en olympisk bobslæde- og kælkebane ved Lillehammer. Sidenhen har Hafjell udviklet sig til Norges tredjestørste skiområde.
I Hafjell er der rigeligt med muligheder for at opleve fart over feltet og prøve kræfter med skiløb på alle niveauer, men også mange andre spændende aktiviteter. Hafjell er en populær destination til familiens skiferie, da udfordrende skiløb er kombineret med tre store børneområder og gode begynderbakker til familiens mindste medlemmer.