Bestil online eller ring
7015 4141

Telemarken - Storslået fjelde og smukke naturoplevelser

Telemarken er et yndet tilflugtsted for skiturister med alt fra alpin, park og langrend. Fjeldene her er noget specielt, og skiområderne henvender sig særligt til børnefamilier og langrendsløbere, da områderne er overskuelige, naturen er spektakulær, og indkvarteringen er til at få tæt på pisten. Telemarken er tættere på Danmark, end de fleste forventer. Fra Jylland kan I bl.a sejle fra Hirtshals til Langesund, og fra langesund er der ca. 1½ time til 3 timer fra færgen. Kommer I fra Sjælland og tager tunnellen under Oslo fjord, er der ca. 9 timer fra København. Læs mere

Det højeste punkt i Telemarken

Det højeste punkt i Telemarken

Smukke udsigter i Gaustablikk
Gaustablikk er et fantastisk skiområde i Telemarken, hvor I snildt kan nyde en uge eller et kortere ophold. Dette skiområde byder på løjper i alle sværhedsgrader, et veludviklet liftsystem og hyggelige skiboliger. Det højeste punkt i Telemarken er i Gaustablikk, som måler 1.883 meter højt. Når skiferien går til Gaustablikk, må I endelig ikke snyde jer selv for en tur på Gaustatoppen! Turen dertil er en oplevelse i sig selv, og på toppen ved den tidligere militærlytte station serveres der lune vafler og varm kakao, som hele familien vil elske. Den øvede skiløber kan købe en enkelt billet op og stå off piste ned, som er en sand fornøjelse.

Du kan læse mere om Gaustablikks skiområde her.
Skiparadis for de små

Skiparadis for de små

Perfekt skiferie for familiens mindste i Rauland
Rauland er Telemarkens største skiområde, hvor der venter jer fantastisk skiløb og faciliteter for alle aldre. Det er et sandt slaraffenland for børn og barnlige sjæle, da I finder alt fra kælkebane med eget lifttræk, specielle kælke og udstyr, som I nemt kan leje. I finder blnadt andet Norges største kælkeanlæg, som med sikkerhed vil bidrage til brede smil for store som små. Det giver et dejligt afbræk fra at stå på ski, hvis benene er blevet trætte og ømme. Rauland er ideel til kortere ture, hvis I ikke ønsker at rejse afsted en hel uge på ski. Området består af flere områder, men skibussen tager jer nemt og bekvemt rundt, så I behøver ikke at bekymre jer om at køre ud på de sneglatte veje.

Lyder Rauland som noget for dig og din familie, kan du læse mere her.
Et mindre skiområde

Et mindre skiområde

Børnevenlige rammer i Vrådal
Tag med familien til Vrådal, som er oplagt til en kortere tur på 4-5 dage. Området egner sig særligt godt til børn og nybegyndere, og det er derfor perfekt, hvis I vil give de mindste en forsmag for at stå på ski i trygge rammer. Her er der et lille børneområde i bunden, hvor der er en tallerkenlift, som er et godt sted at starte som nybegynder på ski, og på toppen findes der blandt andet blå og grønne piste. Er turen ned en udfordring, så er det muligt at tage stoleliften ned. I kan glæde jer til at nyde et lækkert måltid, da der serveres skøn mad, som sætter det sidste prik over i'et på en dejlig, kort skiferie.

Ønsker du at høre mere om Vrådal, kan du læse mere her.
Familiens weekendfavorit

Familiens weekendfavorit

Rejs på en weekendtur til Gautefall
Gautefall er det perfekte skiområde, hvis I ønsker en weekendtur på ski i de norske fjelde. Gautefall i Telemarken er de fleste uger kun åbent torsdag-søndag, hvor det i højsæsonen har åbent hele ugen. Der tilbydes gode faciliteter for store og små, da der blandt andet er flere rullebånd til de mindste, flotte og hyggelige skiboliger og service ud over det forventede. Gautefall tilbyder som noget ekstraordinært gratis liftkort til børn under 7 år, hvis de kører med hjelm.

Læs mere om Gautefall og skiområdets faciliteter her.
Luk vinduet X