Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Book online eller ring til os!
7015 3939

Skiferie Maria Alm

Danske børnefamiliers drøm

Maria Alm er kendt for sine mange aktiviteter og dansk skiskole, der falder i god jord hos børn. Der er en helt særlig stemning i byen, som tiltrækker skirejsende med sin hyggelige atmosfære.



Danske børnefamiliers drøm
Maria Alm er kendt for sine mange aktiviteter og dansk skiskole, der falder i god jord hos børn. Der er en helt særlig stemning i byen, som tiltrækker skirejsende med sin hyggelige atmosfære. Læs mere

På ski i Maria Alm i Østrig

Alt om skiferie i Maria Alm

Maria Alm i Østrig kan varmt anbefales, særligt til børnefamilier og nybegyndere, da de lokale skiskoler er blandt de mest anerkendte i Salzburgerland. Ydermere er de lettere løjper spredt i hele området, som giver begyndere rig mulighed for at komme vidt omkring med det store, velfungerende liftsystem. Foruden forrygende skiløb er Maria Alm beriget med kulinariske oplevelser og festlig afterski. Rejs til Maria Alm og oplev den hyggelige atmosfære, der hersker på bjerget og i byen. I vil blive forelsket i området med det samme. 

I kan booke familiens næste skiferie online her på siden eller via vores dygtige ferierådgivere på 7015 3939, som vil hjælpe jer med at finde netop den destination og bolig, der passer til jeres familie.

Skiløb i Maria Alm

Maria Alm er en del af et stort skisportsområde, hvor I med liftkortet Ski Amadé, har hele 760 km pister at stå på. Hvis I ønsker at blive i Maria Alm, får I 150 km pister, hvor der for de mest garvede skiløbere og snowboardere er 15 km sorte pister og hele 83 km røde pister at begive sig ud på. Maria Alm og området omkring, har i høj grad taget højde for nybegyndere såvel som børn, hvor der er 52 km blå pister. Det velfungerende liftsystem består af 3 kabinelifte, 8 stolelifte, 26 slæbelifte og 1 børnelift. Da Maria Alm er en del af Ski Amadé, er området et sandt skiparadis for langrendsløbere, hvor der vil være helt op til 714 km pister at udforske, og i selve Maria Alm 30 km. Der findes intet mere fredfyldt og romantisk end aftenski. Maria Alm lyser nemlig pisten op ved Simmerlift hver mandag, onsdag og fredag mellem 18:30-21:30 fra midt december til midt marts, som bestemt er en unik oplevelse, man ikke vil gå glip af.

Skiferie for børn og dansk skiskole

Maria Alm er kendt for at være børnenes absolutte skiparadis i Alperne. Hvad end man er barn, voksen, nybegynder eller øvet kan skiskoleundervisning være til stor gavn. Som noget ganske særligt har Maria Alm dansktalende skiskoleinstruktører hele sæsonen for familiens mindste, som vil gøre børnenes første møde med skiene til en tryggere og mere behagelig oplevelse. Der bliver taget højde for niveau og alder, så de små kan more sig med jævnaldrende. Maria Alm tilbyder forskellige arrangementer, hvor der bl.a. vil være børnefest med sjove aktiviteter i sneen, og hver tirsdag aften vil der være et flot, magisk lysshow, som hele familien vil kunne nyde med hinanden. Ønsker de små at prøve kræfter med tricks og lir, er der en begynderpark med forskellige små forhindringer og bokse.

Schischule Mariaalm Tilbyder skiundervisning med dansktalende skilærer.

Mere end bare skiløb

Maria Alm er meget mere end fantastisk skiløb. Skisportsstedet er dog ikke kendt for vild afterskiing, men der er stadig mulighed for hyggelig stemning og byliv på Deng'l Alm, hvor I kan nyde en kold øl i rare rammer. Ønsker I at slappe af med noget varmt at drikke og lidt let at spise, kan I vælge blandt et stort udvalg på en af byens mange caféer. Der er ligeledes et par udsøgte spisemuligheder i byen, så I kan runde en lang dag af i hyggelige rammer. Blot 5 km fra Maria Alm finder I Saalfelden, hvor der kan shoppes souvenirs og meget andet. Den hyggelige og rolige by byder på tennisbaner, swimmingpool og en romantisk hestevognstur, når mørket falder på. Glæd jer til en skiferie, hvor I både får autentisk østrigsk hygge, fantastisk skiløb og mulighed for at besøge et stort skiområde i form af ski Amadé.