Gausta Alpine Lodge – moderne skihotel 50 meter fra liften
Mange kender stedet som Gausta Sportell, men hotellet hedder nu Gausta Alpine Lodge. Det har fået nyt navn, men den gode beliggenhed er den samme. Hotellet ligger på Hovdestaul, kun 50 meter fra skiliften, med pisterne og Summit Park lige uden for døren. Det gør hotellet til et oplagt udgangspunkt for din skiferie.
Hotellet har 27 værelser og 6 lejligheder. Du kan vælge mellem hyggelige dobbeltværelser, hvoraf nogle har udsigt, og rummelige lejligheder med plads til op til 8 personer. Indretningen er stilren og skandinavisk, og med det smarte selvbetjeningskoncept checker du ind digitalt. Instruktionerne får du på sms på ankomstdagen. Så kan du nyde ferien i dit eget tempo.
Opholdet inkluderer halvpension, som serveres i hotellets restaurant i stueetagen. Om morgenen er der morgenbuffet, og om aftenen får du en tre-retters middag med en menu, der skifter dagligt (drikkevarer er ikke inkluderet). Har du lyst til at prøve noget nyt, kan du via Dine Around spise på udvalgte restauranter rundt om i Gausta. Sengelinned og slutrengøring er også inkluderet.
Om aftenen kan du slappe af i baren og loungen, som har åbent hver dag. Her kan du også spille dart og shuffleboard. (udstyr lejes)
Gaustaekspressen har stoppested lige uden for hotellet og kører rundt på hele destinationen.