<p>Tivolitoppen 160B ligger på Hulbak, ca. 3 km fra Hemsedal Skisenter. Med god plads til 10 personer er hytten oplagt for store familier eller flere familier, der vil holde skiferie sammen.</p><p>Hytten er på 140 kvm og har 10 sengepladser fordelt på 4 soveværelser. Der er alrum med køkkenafdeling, 2 brusere, 2 WC og egen sauna til afslapning efter skiløbet.</p><p>I hytten er der TV, brændeovn, vaskemaskine og balkon samt skiopbevaring. Bemærk, at der ved glat føre skal bruges snekæder eller pigdæk på vejen op til hytten.</p><p>Der er ca. 3 km til nærmeste lift, så I er hurtigt fremme ved pisterne i Hemsedal Skisenter.</p>