Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Book online eller ring til os!
7015 3939

Skiferie Beitostølen

Den bedste familieskiferie i Beitostølen

Beitostølen byder på en hyggelig fjeldlandsby, alpine familiepister, 320 km langrendsspor og skønne vinteraktiviteter for både store og små. Derfor er Beitostølen en meget populær destination til familiens skiferie i Norge.



Den bedste familieskiferie i Beitostølen
Beitostølen byder på en hyggelig fjeldlandsby, alpine familiepister, 320 km langrendsspor og skønne vinteraktiviteter for både store og små. Derfor er Beitostølen en meget populær destination til familiens skiferie i Norge. Læs mere

Skiferie til Beitostølen i Norge

Skiområde ved hyggelig fjeldlandsby

Beito er en lille fjeldlandsby, der er bygget op omkring en 900 m lang vej, hvilket giver en intim og utrolig hyggelig atmosfære med caféer, restauranter og specialbutikker. 

Skisportsstedet består både af Beitostølen og Raudalen, og I får adgang til begge skiområder på jeres liftkort. Området Beitostølen byder på et mindre, familievenligt skiområde med blå og grønne pister, mens Rauland-området har få piste til de mere øvede. I skal selv tage bilen til Raudalen fra Beitostølen, som ligger ca. 6 km fra hinanden.

Alsidig og familievenlig skidestination

Beitostølen er ikke det største alpine skianlæg i Norge, men til gengæld byder området på 320 km langrendsspor i vidunderlige naturomgivelser. Selve alpinområdet har 20 km pister med den længste nedfart på 1750 m og den største faldhøjde på 360 m. 

Beitostølen har 21 pister, hvoraf:

  • 3 er grønne
  • 5 er blå
  • 8 røde 
  • 5 sorte 

Der er Snow Park og rigtig gode forhold til snowboardere. I kan stå på langrend i skovområder, på højfjeldet eller på lysløjpen.

Beitostølen er lige noget for børnene

Børn er meget glade for Beitostølen, da det er nemt at komme rundt i området med lifter og pister godt forbundet, og samtidig er området overskueligt. Dertil har Beitostølen én af Norges største skiskoler med timevis af læring og sjov til børnene. 

Hele sæsonen kan børnene lege med andre børn på skiskolen og deltage i sjove vinteraktiviteter. Sammen kan hele familien tage på rolige ture med hundeslæde eller kane eller få pulsen op til kælkemesterskaberne, med snerafting og snescooter eller deltage i familieslalom.

Fantastiske boliger og muligheder

I Beitostølen ligger alle boligerne tæt på skiområdet og byen og mange med ski-in/ski-out, da fjeldet og byen er tæt forbundet og ikke så stort. Beito by har hele tre supermarkeder, og I kan også komme på skøn afterski på de hyggelige barer. 

Vil I hellere have en afslappende afslutning på skidagen, så kan I besøge spaafdelingen og svømmebassinet på Radisson Blu Resort, som børnene helt sikkert vil elske at svømme rundt i efter en dag i skistøvler.