Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Book online eller ring til os!
7015 3939

Alt om skiferie med børn

Hos skiferie.dk er stort set alle vores destinationer målrettet børnefamilier, og her på siden kan I gå på opdagelse, finde inspiration og læse mere om nogle af vores mest børnevenlige skiområder, som er perfekte, når I tager på skiferie med børn. 

Uanset om I vælger at tage nord- eller sydpå, så kan I nemt finde det, der passer til jer og skiferie med børnene. Yderligere findes her hytter, hoteller og lejligheder, som er placeret bedst i forhold til børneområdet, skiskole og lifte på alle destinationerne. 

Hvis I er interesseret i at bo lige op til pisten, kan I tjekke alle vores "ski in/ski out", hvor I finder de indkvarteringer, som ligger bedst placeret i forhold til pisterne. 

Rejser I med børn eller nybegyndere, vælger mange Sälen, hvor I finder nogle af Sveriges mest børnevenlige skiområder.

Vi har samlet lidt information om de forskellige destinationer på denne side.

Forbered jer mentalt

Skiferie med børn kan sagtens være sjovt og hyggeligt! Det er mere et spørgsmål om at forberede sig mentalt på, at en skiferie med børn er anderledes end en skiferie med vennerne og sandsynligvis kommer til at betyde mindre skiløb. 

For at vække børnenes interesse for skiløb er der derfor vigigt, at der lyttes til børnenes behov og at de tilgodeses i løbet af skidagen. Den tid der investeres nu, får man mange gange igen, når børnene selv kan løbe på ski.

Det kan også være en god idé fx at vælge skiboliger med adgang til pool, hvis børnene trænger til en pause fra pisterne.

Bo tæt på pisten

Når du tager på skiferie med børn, er det praktisk at bo på tæt på pisten eller liften. De helt små bliver hurtigt trætte og utålmodige, hvis de skal gå for langt i skistøvler. På skiferie.dk har vi fokus på skiferie med børn og stort set alle vores destinationer tilbyder derfor hytter, hoteller og lejligheder, som ligger i gåafstand til liften eller pisten. 

Bor man ikke i gåafstand, kan det være en god ide med en kælk, så man kan trække børnene hen til pisten eller liften. Gå på opdagelse blandt vores mange skiboliger med ski-in / ski-out, hvor du kan stå på ski direkte til døren.

Børn på skiskolen

Hvis børnene har lyst, er det en god ide at sætte dem på skiskole. Med mindre man selv er skilærer, anbefales det ikke selv at forsøge at lære børnene at stå på ski. På skiskolen møder de andre børn og sammen leger de skifærdighederne ind. I vil med stor sandsynlighed opleve, at børnene efter 2-3 dage på skiskolen stille og roligt kan begynde selv at køre ned ad de grønne / blå pister.

Det er selvfølgelig at foretrække en dansk skilærer, men mange steder i Skandinavien kan de fleste skilærere tale en form for "skandinavisk", som børnene forstår. Ofte er der også andre danske børn på holdene, som gør det mere trygt.

Skiferie og badeland

Vi synes selvfølgelig, at alle børn skal opleve glæden ved skiløb og heldigvis elsker langt de fleste børn det! Men særligt som nybegynder eller hvis det er koldt i vejret,  kan de små have godt af en lille pause fra skiløbet. 

Vælger man en af vores børnevenlige skidestinationer med badeland, er det en sjov og hyggelig aktivitet på skiferien, som børnene helt sikkert vil elske. 

Inden du booker din skiferie med børn, anbefaler vi at du undersøger fx Lindvallen, Åre, eller Wagrain, hvor der tilbydes badeland.

Rejs flere sammen

Når man tager på skiferie med børn, kan der være en god ide enten at invitere bedsteforældre med eller rejse sammen med et vennepar. som også har børn. Det gør skiferien sjovere for både børnene og forældrene. 

Måske står bedsteforældrene også på ski, men de vil helt sikkert også synes, det er hyggeligt at kælke eller spille spil med børnebørnene, mens forældrene får et par timer alene på bakkerne.

Er I to eller flere familier, som rejser sammen, er der flere om at være sammen med børnene, mens andre får et par timer på ski. Desuden vil børnene synes, det er sjovt at have andre jævnaldrende med på skiferien. Så skal der bygges snehuler og kælkes!

Hvor og hvornår?

Det er ikke nogen hemmelighed, at langt de fleste børn starter skikarrieren i Norge og Sverige. På skiferie.dk finder du derfor også Danmarks største udvalg af børne- og familievenlige skidestinationer hvor alt er tilrettelagt efter de mindste i familien. 

På skidestinationerne i Norge og Sverige finder man store børneområder, som er lettilgængelige fra boligen og overalt i terrænet findes hygge og sjove ruter gennem skoven med troldefigurer, sving og hop. Derudover findes den kendte og elskede snemand Valle også på vores Skistar destinationer . Han er at finde på såvel skiskolen som på bakken eller i de ugentligt shows. 

Indkvartering med børn

Familievenlig indkvartering er også vigtig, når man rejser på skiferie med børn. Her er der særligt to ting, man bør overveje i forhold til at tage på skiferie med børn. 

For det første er beliggenhed af boligen i forhold til pisten, liften og skiskolen vigtig for både børn og voksne, men særligt de mindste kan blive udfordret af en længere gåtur i skistøvler. 

For det andet er selve indkvarteringen også vigtig, og vi anbefaler ikke, at man vælge små hotelværelser, når man rejser på skiferie med børn. Man har mere udstyr med end på en sommerferie. På skiferie med børn anbefaler vi derfor, at man vælger en hytte eller lejlighed på en af vores mange familievenlige destinationer i enten Norge eller Sverige. Her tilbyder vi et stort udvalg af større lejligheder og hytter tæt på pisten. Mange hytter er desuden indrettet med både støvletørre, varmeskab, vaskemaskine, køkken osv. Alt sammen ting som er praktiske, når man rejser på skiferie med børn. 

Med færge, tog eller fly

De fleste børn elsker at stå på ski, men ikke alle børn gider køreturen. 

Færge
Når I skal på skiferie med børn, kan det derfor være en god ide at vælge færge og afkorte køreturen. På skiferie.dk tilbyder vi skiferie med færge til vores destinationer i Norge og Sverige.

Tog
Ønsker I ikke selv at køre, kan vi tilbyde skiferie med tog til Åre og Vemdalen Sverige eller Zell am See i Østrig.

Flyv på skiferie med børn
Som noget nyt kan vi nu også tilbyde fly til udvalgte destinationer i Norge og Sverige. Den nye lufthavn "Scandinavian Mountain" ligger meget tæt på vores destinationer Trysil, Lindvallen, Hundfjället, Stöten og Kläppen.

Børnevenlige skiområder

Sveriges børnevenlige skiområder

Sverige er et sandt mekka, når det kommer til børnevenlige skiområder! Faktisk finder I nærmest ikke andet hos vores naboer mod nord.

  • Lindvallen byder på et af de største sammenhængende områder for børn i Europa.
  • Tandådalen/Hundfjället har hele to børnevenlige skiområder og en troldeskov med 400 trolde.
  • Idre Fjäll er kendt for at have børnene i fokus med to børnevenlige og overskuelige skiområder.
  • Stöten byder børn velkommen med deres børneklub, Vargklub, og mange børnevenlige faciliteter.
  • Branäs er kåret til Sveriges bedste skiområde til børn og har mange børnebakker.
  • Kläppen har både børneområde, skiskole og en sjov kælkebakke til de mindste.
  • Åre har et helt særligt område, Björnen, for børnefamilier med bl.a. børnebakker og legeland.
  • Vemdalen byder på børnevenlige pister og skiskole med snemanden, Valle.
  • Idre Himmelfjäll er et mindre skianlæg, som er meget børnevenligt og trygt.
  • Isaberg er oplagt til børnenes første weekend på ski og så er det tæt på DK.
  • Orsa Grönklitt har et børneområde i skoven med sjove figurerer, som er tæt på det hele.

Norges børnevenlige skiområder

Norge byder også på mange børnevenlige skiområder og samtidig gode muligheder for, at familiens erfarne skiløbere kan blive udfordret.

  • Trysil er et skiparadis for hele familien, men børnene vil sætte pris på de store børneområder og skiskole med snemanden, Valle.
  • Hemsedal har et særskilt børneområde med skiskole, Valleshow og troldeskov.
  • Hafjell har to store børneområder og gode begynderbakker.
  • Kvitfjell byder på trygge børneområder med bl.a. skiskole, rullebånd, særlige skilifter og mulighed for at lære tricks.
  • Geilo har et skønt børneområde, skiskole og børnehave, hvor de kan hygge sig med andre børn, mens forældrene stå på ski.
  • Rauland byder på et overskueligt børneområde med bl.a. rullebånd.
  • Skeikampen er meget børnevenligt med lette stigninger, skiskole rullebånd og en rundkørsel.
  • Norefjell har hele tre børneområder, en sød maskot, aktivitetsprogram, børnemenu og gode børnerabatter.
  • Gautefall er Telemarkens mest børnevenlige skiområde med rullebånd, gratis liiftkort til børn under 7 år og kælkebane.
  • Beitostølen har en af Norges største skiskoler og området er overskueligt og godt forbundet.
  • Vrådal er en mindre og overskuelig destination med børneområde med børnelifter, små pister og kælkebakke.


Østrigs børnevenlige skiområder

Vil I gerne tilbage til Østrig med jeres børn eller er det første gang, børnene skal på ski - så byder Østrig på skønne, børnevenlige skidestinationer.

  • Wagrain er ideelt med børn, da her både er kælkebane, sjovt vandland, store børneområder og gode skiskoler.
  • Zell am See tilbyder danske skiinstruktører og et familiebjerg, Schmittenhöhe, hvor I kan stå på ski sammen.
  • Bad Gastein byder på maskotten, Gasti, og bydelen Bad Hofgastein, som er populært blandt børnefamilier pga. et fedt børneområde.
  • Annaberg er populært med børn pga. skiskole (fra 3 år), børnepasning (fra 1 år) og børnevenlige faciliteter.
  • Matrei byder på børneland med et magisk tæppe som lift.

Børnevenlig skiferie i Tjekkiet

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet er helt fantastisk med børn, især pga. skiskolen, Maskot, som har dansktalende skiinstruktører, der gør familiens mindste trygge på ski. 

Flere hoteller byder også på svømmehal og vandrutsjebaner, så der er mulighed for en masse sjov efter en skøn dag på pisterne.

Italien med børn

Har I mod på at tage lidt længere med børnene, kan en skiferie til Italien varmt anbefales - og så der også pizza, pasta og udfordrende skiløb for familiens erfarne skiløbere.

  • Livigno byder på trygge rammer og har flere skiskoler, små funparks med figurer, børneklub, legeland i sneen og en Kids Club, hvor børnene kan blive passet, mens de voksne tager en tur på pisterne.
  • Passo Tonale er børnenes favorit pga. danske skilærere og et stort centralt beliggende børneområde, som forældrene nemt kan komme til og fra, når de selv er ude på ski.