Book online eller ring til os!
7015 4141

Sälens bedste skirejser

Skiferie til Lindvallen, Hundfjället/Tandådalen, Stöten og Kläppen

Skiområder i Sälen

Sälen i Sverige består af nogle af Sveriges allerbedste skiområder. Hos skiferie.dk finder I følgende områder i Sälen:

Områderne har noget forskelligt at tilbyde, men generelt er Sälen en oplagt destination for børnefamilier med nybegyndere. Her er der alt lige fra grønne og brede børnevenlige bakker, til de mere udfordrende sorte pister. Området har også mere at tilbyde end skiløb, da her findes badeland og andre fantastiske oplevelser i nærheden. 

Sälen består af flere skiområder og er kendt og elsket af danske skiløbere. Lindvallen, Högfjället og Tandådalen / Hundfjället er én stor destination og liftkortet dækker alle områderne. Lindvallen og Högfjället er forbundet via pister og lift, og Hundfjället og Tandådalen er via en lift. I kan desuden tage gratis med skibussen imellem disse områder, når I har liftkort. Kläppen og Stöten er to individuelle skiområder.

Områderne i Sälen har et stort udvalg af familievenlige begynderpister, hvor hovedvægten af pisterne er grønne, blå eller røde. Dog vil det også være muligt at finde sorte udfordrende pister, hvis du er en erfaren skiløber. Alle områderne tilbyder et varieret terræn, hvor der også er funparker med forskellige sjove udfordringer. Funparkerne kan både anvendes af nybegyndere og de mere øvede, da alle hops og rails er lavet i forskellige niveauer.

Lyder skiferie i Sälen som noget for jeres familie? Så  book online eller ring på 7015 4141 og bestil!



Lindvallen i Sälen

Lindvallen i er det største skiområde i Sälen og tilbyder nedfarter i forskellige niveauer. Lindvallen er forbundet med Högfjället, som er et mindre område. Lindvallen har tre forskellige børneområder, bl.a. Valleberget, som er et af Europas største børneområder, 10 tallerkenlifte, rullebånd og gode begynderbakker. 

Experium i Sälen huser bl.a. badelandet "Eventyr badet", bowlingbaner, restauranter, butikker, cafe, reception og meget mere. I Lindvallen findes den eneste McDonalds med ski-in, så I kan få en burger, mens I står på ski - snyd ikke jer selv for den oplevelse!

Lindvallen er et stort område med mange gode hytter og lejligheder tæt på pisten. Der er hele tre skiskoler, så det er nemt at komme til og fra skiskolen, et bred udvalg af varmestuer, legepladser, restauranter og meget mere. 

Liftkortet i Lindvallen giver også adgang til Hundfjället, Tandådalen og Högfjället samt den gratis skibus for alle med liftkort.

Hundfjället / Tandådalen i Sälen

Hundfjället / Tandådalen er to skiområder, der er forbundet via en træklift og som har mange gode, familievenlige pister. 

I Hundfjället er alle børnenes favorit Trolleskogen, hvor hundredvis af trolde er udskåret i træ, der er små snoede ruter og spor imellem træerne, som børn i alle aldre prøver igen og igen. Tandådalen har skicross, varieret skiløb, gode cafeer og restauranter.  

I både Hundfjället og Tandådalen er der store familievenlige grillområder med bænke, rullebånd til de små og skiskole, hvor de kan møde Valle.

Et oplagt valg i Sälen, hvis I er nybegyndere på ski eller rejser med mindre børn, da I får et stort udvalg af dejlige og familievenlige hytter og lejligheder, som ligger tæt på pisterne. 



Stöten i Sälen

Stöten er et fantastisk og hyggeligt skiområde, som ligger tæt den norske grænse. Her er pisterne familievenlige, og der er mange gode børnevenlige faciliteter. En af de mest populære pister er mormors styrtløbsløjpe, som er grøn, bred og begyndervenlig. Den er også Sälens længste på 3.060 meter. 

I Stöten i Sälen kan I møde den søde maskot, ulven Vargy, mens den øvede skiløber kan prøve flere sorte pister og offpist.

Stöten udvikler hele tiden skiområdet, og senest er der kommet nyt langt rullebånd, legeplads, kælkebakke og en større varmestue. Der er en vaffelstue på vej til den kommende vinter. Midt i Stöten finder I et lille badeland og bowling, og vi kan anbefale de mange gode restauranter. 

Matcher Stöten i Sälen jeres families ønsker og behov, så book online eller kontakte os på 7015 4141 - vi er klar til at hjælpe.

Kläppen i Sälen

Kläppen ligger lidt syd for Sälen by og er det første skiområde, I møder på turen fra Danmark, hvis I er kommet igennem Sverige mod Sälen. Kläppen tilbyder et dejligt og varieret skiterræn, som er meget velegnet til børnefamilier med både små og lidt ældre børn. De lidt ældre børn vil elske den fantastiske funpark, som hører til en af Sälens bedste. 

Når I ankommer Kläppen, er noget af det første I ser gondolliften, som tager jer til toppen - både med og uden ski. På toppen ligger restauranten Toppen. 

Kläppen har et godt pistesystem, som gør det nemt at komme til og fra boligerne på ski. Her er ligeledes gode langrendsspor i smuk natur og så er Kläppen er kendt for sine 3 snowparks til snowboardere og freeskiier. 

Der findes i alt 35 km pister i alle sværhedsgrader, så er I på udkig efter en skiferie til Sälen, er Kläppen et godt bud. Klik på linket nedenfor for at læse mere.