Geilo Mountain Lodge – personlig fjeldhygge midt i Geilo
Geilo Mountain Lodge er til jer, der ønsker noget lidt andet end det traditionelle skihotel. Den historiske lodge fra 1917 ligger centralt i Geilo og byder på en helt særlig kombination af norsk fjeldcharme, personlig atmosfære og komfortable rammer for familiens skiferie.
Med blot 8 individuelt indrettede værelser og suiter er Geilo Mountain Lodge et lille og stemningsfuldt sted, hvor man hurtigt føler sig hjemme. Indretningen er klassisk og elegant med smukke opholdsstuer, dybe sofaer og masser af hyggelige detaljer. Værelserne er indrettet med kvalitetssenge og flotte tekstiler, mens badeværelserne blandt andet byder på rainshower og lækre detaljer.
Efter en lang dag på ski kan I finde jer til rette i de hyggelige stuer, mens børn og voksne får varmen igen og deler dagens oplevelser. Lodgens køkken serverer velsmagende retter med fokus på lokale råvarer, så også aftenerne bliver en del af ferieoplevelsen.
Kort fortalt: Et lille og charmerende lodgehotel centralt i Geilo – perfekt til familien, der ønsker en hyggelig og personlig base for skiferien.
Halvpension er inkl. drikkevare og jul/nytårs arrangement er ikke inkluderet.