Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Book online eller ring til os!
7015 3939

Velkommen til Skistar Lodge Trysil Hotel!

Rummelige hotelværelser

Hotelværelserne har plads til 2-5 sovende gæster, og I kommer til at bo lige ved pisterne. Hertil er der 1-2 private badeværelser afhængig af, hvilket værelse I vælger at booke. Lejlighederne har et køleskab, gratis wifi, 1 parkeringsplads pr. værelse, elbiloplader samt et tørreskab til sko.


I hotellets reception kan I spørge om hjælp, og personalet glæder sig til at introducere jer til Trysil området. På hotellet finder I også en skøn spaafdeling med pool og fitnessrum, som er åben i tidsrummet 8.00-20.00, dog er børnefamilier velkomne mellem 10.00-18.00. Spaafdelingen har 12 behandlingsrum, boblebad og pool både indendørs og udendørs samt sauna, hvor hele familien kan koble af efter nogle eventyrlystne dage på pisterne. Hertil ligger der en sportsbutik, og I kan leje ski eller snowboard i skiudlejningen ved hotellet.

Skiskole for børn og voksne

Ved Trysil Høyfjellscenter, kan voksne og børn fra 3 år og opefter deltage på et af de eftertragtede hold på skiskolen. Lad børnene, kæresten eller vennerne deltage på et af holdene på deres første skiferie, så de får en god oplæring i at stå på ski og kommer til at føle sig sikre på pisterne. Husk at bestille en plads på skiskolen i god tid, da det kan være yderst eftertragtet at deltage i udvalgte perioder.

Dette får I med i prisen

Når I booker jeres skiferie igennem os, er der morgenmad inkluderet i jeres ophold. Glæd jer til at stå op om morgenen, hvor I kan nyde en kop varm morgenkaffe og fylde maverne med lækker mad, inden I rammer pisterne. Efter en oplevelsesrig dag, kan I spise på en af de lækre restauranter ved hotellet eller i Trysil området, som byder på alt fra asiatiske retter til burgere. Husk at kridte danseskoene og smøre sangstemmen, da flere steder også har afterski.